Kan det virkelig passe at tagmaling eller tagrenovering forlænger tagets levetid?

Kan det virkelig passe at tagmaling eller tagrenovering forlænger tagets levetid?

Kan det virkelig passe at tagmaling eller tagrenovering forlænger tagets levetid?

Står du foran en udskiftning af taget, kan det godt betale sig at undersøge, hvorvidt du kan nøjes med en gang tagmaling eller en tagrenovering i stedet. Det kan spare dig for mange penge og udskyde den dyre udskiftning af taget og eventuelt også tagkonstruktionen i mange år. Men sørg for at få erfarne fagfolk til at udføre arbejdet.

Taget er den dyreste, men samtidig også den mest udsatte og synlige bygningsdel på huset. Det er forståeligt, for tagkonstruktionen skal være stærk og tagbelægningen stabil og den skal kunne modstå storme, skybrud og store snemængder i takt med årstidernes skiften. Sne kommer der ganske vist ikke så meget af længere, men storme og skybrud er blevet og bliver endnu mere almindelige i fremtiden.

Så der er god grund til at taget er i orden! For går der først hul på taget, åbner det op for både fugtskader og mulighed for at tagplader eller tegl bliver blæst af under den førstkommende storm.

Sørger du for løbende at rense taget for alger, beskytte det mod fugt og løbende få repareret småskader i takt med at de opstår, kan du forlænge tagets levetid med mange år.

Få altid en fagmands vurdering

Men det er tagets nuværende stand, der afgør hvilken form for vedligeholdelse, du skal give dit tag. For det nytter ikke nævneværdigt at renovere eller male et tag, der er i dårlig stand. Det er direkte penge ud af vinduet, for det giver ikke den forventede udsættelse af et tagskift.

Derfor bør du altid konsultere en fagmand, der har stor viden om tage og tagkonstruktioner, før du vælger at male eller renovere taget. Fagmanden skal gennemgå taget fra A til Z for at undersøge, hvordan både tagkonstruktion, tagplader eller tegl har det, samt hvorvidt nogle af delen har fået skader som følge af f.eks. algebelægninger eller nedslagsskader fra grene fra omkringstående træer.

Det kan også være, at solens skadelige ultraviolette (UV) stråler har mørnet tagpladerne på huset, hvis det er den tagbelægning, der ligger på taget. I sådanne tilfælde er tagpladerne ekstremt udsat for at revne og for følgevirkningerne af et algeangreb.

Baseret på undersøgelsen af taget kommer fagmanden med en vurdering af, hvorvidt du kan klare dig med tagmaling, tagrenovering eller skal have gang i den helt store udskiftning af taget.

Lille alge, stor tagdræber

Det der for alvor kan forkorte levetiden på et tag er alger. For på trods af at alger bare er små en-cellede planter, spiller de en stor rolle for sundheden af dit tag. Algerne kommer flyvende med vinden og begynder at gro på tagfladen, lige så snart der er lagt tagplader eller tegl på. Det starter langs samlinger og andre steder, hvor der bliver fugt liggende efter et regnskyl og snart breder algerne sig over hele taget.

For alger trives bedst i fugtige og skyggefulde områder. Det er derfor algevæksten altid er størst på nordsiden af huset. På syd- og vestsiden af huset er algevæksten mindre og oftest næsten helt usynlig. Det skyldes ikke, at der ikke er nogle alger. Men om sommeren går algerne i dvale og kan måske lige anes som et gulligt skær på taget.

Det betyder dog ikke, at de er visnede og døde. For når efteråret sætter ind og dagene bliver kortere, vågner algerne op til dåd igen og gror videre frem til næste sommer. Så alger gror på alle tag- og facadeflader, uanset hvilket verdenshjørne de vender imod.

Med tiden vil algernes rødder begynde at trænge ind i samlingerne mellem tagplader og tegl. Derved åbnes der op for, at fugten fra regnskyl og tøsne også kan trænge ind under taget. Samtidig kan mos og andre vækster slå rod i algerne, når de har vokset sig store nok. Det åbner yderligere op for fugten.

Regelmæssig afrensning af alger

Derfor er det en god ide, regelmæssigt at få renset taget for alger på alle tagflader. Algerensningen fjerner effektivt algelaget og kan i dag foretages fra jorden på de fleste almindelige parcelhuse. Det tager kun nogle timer og klares uden dyr opsætning af stillads. Kun hvis der er mere end bare en tagetage på huset, er det nødvendigt med stilladset.

Efter algerensningen er taget helt fri for alger og andre bevoksninger. Det er nu, det giver god mening at få malet og renoveret taget. Det er her, du har brug for fagmandens vurdering.

Vælg den rigtige efterbehandling af taget

For er taget i god og forsvarlig stand og er eventuelle tagplader ikke blevet mørnet af solens uv-lys, bør du som minimum vælge at få det rensede tag efterbehandlet med en vandafvisende imprægnering, der fungerer ligesom den nanoteknologiske løsning, der bruges på autoruder.

Er tagpladerne falmet på grund af sollyset eller har det fået misfarvninger på grund af algevæksten, kan en gang tagmaling gøre underværker for taget. Samtidig indkapsles mørnede tagplader, så de ikke så nemt bliver offer for algernes indtrængende rødder og solens skadelige uv-stråling.

Er tagplader eller tegl gået løse, er der slået hjørner af eller opstået revner i tagbelægningen eller sket mindre skader på tagkonstruktionen, men er taget ellers i god stand, kan det i stedet betale sig med en tagrenovering.

Tagmaling giver nyt liv til taget

tagmalingEr tagmaling løsningen, kan du vælge enten at få malet det op i den oprindelige farve på tagpladerne. Du kan i øvrigt godt male et tegltag. Det kræver blot, at de ikke er glaserede.

Du kan også vælge at få malet taget i en anden farve. Derved bliver det muligt at justere farven på taget i forhold til de farver, der anvendes på facade og eventuelt omkringliggende større belægningsarealer i dag. Det giver en synlig ændring, der for alvor vil blive bemærket – også på ejendomsvurderingen.

Samtidig har du forlænget levetiden på taget med måske helt op til 10-15 år.

Tagrenovering udskyder et tagskift

En tagrenovering er en prisbillig erstatning for et tagskifte. For cirka 25 % af hvad det koster at få renoveret taget, kan du foretaget en komplet tagrenovering der omfatter både algefjernelse, reparation af eventuelle småskader på taget og afsluttende tagmaling og imprægnering af taget.

Får du efterfølgende foretaget regelmæssige algerensninger af taget, kan en tagrenovering nemt skubbe et tagskrifte 25 til måske 30 år ud i fremtiden. Så ja, tagmaling eller tagrenovering kan forlænge levetiden på dit tag – endda med rigtig mange år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *